Sider

onsdag den 20. januar 2016

Mørbradgryde a la gris i flammer

Denne version af mørbradgryde er inspireret af Sonja Brock og Tina Scheftelowitz påskrift på Gris i flammer fra bogen ”Geniale Gryderetter” – helt klart en familiefavorit og jeg må bare erkende, at vi må have flere gryderetter ind i madplanen.

2 svinemørbrad 
150 g mager bacontern
2 løg i tern
2 fed hvidløg finthakket
½ - 1 fint hakket rød (stærk) chili 
200 g blandede svampe 
2 spsk brun farin 
½ l purrerede tomater eller hakkede flåede tomater
2 tsk Colmans sennepspulver
1 dl kinesisk sojasovs
evt. salt
saften af ½ citron

Rens mørbradene for sener og fedt og skær dem i ca. 1 cm tykke skiver. Brun først bacon i en gryde, brun derefter kødet i nogle minutter, tilsæt løg, hvidløg, chili og brun farin, steg videre under omrøring i nogle minutter. Tilsæt tomater, sennepspulver og soja. Lad retten simre under låg til kødet er mørt (passer mens risene koger). Tilsæt citron saft og smag til med salt og peber.

Serveres med ris, salat og evt. et godt brød til


Ingen kommentarer:

Send en kommentar